OM FÆGTNING

Fægtning er en gammel kampsport som stammer fra det gamle Egypten (omkring 1200 f.kr.). Den moderne fægtning blev udviklet omkring det 18. århundrede, og sporten har været med på det olympiske program siden begyndelsen af OL. 

Den første danske fægteklub blev dannet i 1884, og i dag findes der cirka 37 klubber i Danmark.

Fægtning er en individuel sport, som bl.a. udfordrer psyken, koncentrationen, koordinationen, balancen og fysikken. På trods af dette, er fægtning en sport for alle - uanset køn og alder. 

Når man snakker om fægtning, tænker mange nok på De Tre Musketerer og Zorro. Men fægtning i dag foregår under meget mere kontrollerede forhold, og er en sund og sikker sport.

Herunder kan du læse om, de forskellige våben, regler, udstyr og sikkerhed.


DE TRE VÅBEN

Moderne fægtning består af tre forskellige våbendicipliner, med forskellige regler, træffefelt og våben:


FLEURET



I Varde Fægteklub er der mulighed for at fægte fleuret. 

Fleuret blev oprindeligt brugt som øvelsevåben, og blev brugt til at lære unge adelsmænd duellens kunst, så de var forberedte på rigtige kampe.

Fleuretten har en fleksibel, rektangulær klinge, der er ca. 90cm lang. Den vejer ca, 500g samlet.  Fleuretten har en lille fjederkontakt monteret i spidsen. Denne kontakt er forbundet med en ledning der løber gennem klingen tilbage til et meldeapparat, der registrerer touches (point). Touché opnås ved at stikke på modstanderens torso med en kraft på minimum 500g.

Træffefelt: På fleuret er eneste gyldige træffefelt torsoen. (Se billedet under).

Regler: Ideen er, at man skal have angrebsretten for at få point. Angrebsretten vindes ved offensive handlinger eller en parade af modstanderens klinge under modstanderens offensive handling. En offensiv handling er defineret som 'en fremadrettet bevægelse med våbnet eller kroppen. Det betyder, at kun én af fægterne kan få point (touché) ad gangen.

Hvis det sker, at fægterne rammer hinanden samtidigt på det gyldige træffefelt, bliver pointet tildelt den, der har angrebsretten.


KÅRDE




Kården er det der kommer tættest på de oprindelige duelvåben. Kårdens trekantede klinge er som fleurettens ca. 90cm lang. Samlet er kården med sine ca. 750g det tungeste af de 3 våben. Ligesom fleuretten har kården en lille fjederkontakt monteret i spidsen.

Mekanikken på de to våben er næsten identisk. Blot skal man på kården træffe med et tryk på 750g for at sætte et touché. Klingens trekantede form med en rille gennem giver den stor styrke samtidig med at den stadig er fleksibel.

Kårdens skål er en smule større end fleurettens: Grunden til dette er, at skålen skal beskytte hånden der også er gyldigt træffefelt på kårde, fordi hele kroppen er træffefelt i kårdefægtning.

Træffefelt: På kårde er hele kroppen gyldigt træffefelt. (Se billedet under).

Regler: Der er ingen angrebsret i kårdefægtning. Det vil sige, at den der rammer først får point. Derfor kan begge fægtere også - modsat på fleuret - få point samtidigt. Man skal ikke blot ramme modstanderen, man skal samtidigt undgå at blive ramt selv. Det indebærer, da der ikke eksisterer angrebsret (prioritet) i kårdefægtning, at man altid er sårbar og skal forberede sine angreb grundigt, hvilket medfører at tempoet i kårdefægtning kan være noget lavere end i fleuret - og sabelfægtning.

SABEL




Sablen har ca. samme længde og vægt som fleuretten. Den første ca. 1/3 del af sablens klinge er trekantet, herefter flader den ud, således at man har en stabil, men fleksibel klinge. For at beskytte fingrene mod hug er skålen på sabel en del større end på de andre våben. Touché opnås ved primært hug eller sekundært stik på modstanderens overkrop.

Træffefelt: På sabel er overkroppen gyldigt træffefelt. (Se billedet under).

Regler: Sablens rødder som ryttervåben har medført at træffefeltet er over bæltestedet. Det var mere hensigstmæssigt at hugge mod vitale kropsdele og hugge manden af hesten, end at skade rytterens hest. Angrebene bestod derfor hovedsalig af hug over bæltestedet. Dette har hængt fast frem til idag. Udover hug, er stik også tilladt som på de to andre våben.

Yderligere adskiller sablen sig fra de to andre våben idet et hug eller stik ikke kræver et vist tryk, men derimod blot en berøring af modstanderens gyldige træffefelt. På sabel gælder de samme regler om angrebsret som på fleuret (se fleuret). Hastigheden i sabelfægtning overgår idag både den på kårde og fleuret, hvilket primært skyldes reglerne for angrebsret og muligheden for at ramme med hele klingen.


SIKKERHED

De to duellanter i en fægtekamp bærer, foruden våbnet, et specielt sikkerhedsudstyr som ligesom kampen afvikles efter bestemte sikkerhedsregler.

For at nedsætte risikoen for skaden, er der ingen fysisk kontakt i fægtning.

MASKE

Maskerne skal alle kunne modstå et tryk på 1600 N.

JAKKE

Jakkerne er ofte lavet af kevlar, som ofte er de samme kunststoffer der anvendes i skudsikre veste, og skal kunne klare et tryk på 800 N. 

BUKSER

Fægtebukser er knæbukser, som også ofte er lavet af kevlar og skal kunne modstå et tryk på 800 N.

PLASTRON

En vest, der dækker den ene arm (fægtearmen) og som bæres under jakken. Denne er et krav i Danmark til større sportsstævner. En plastron skal kunne modstå et tryk på 800 N.

Piger skal derudover også bære en plastron af hård plast.

ELVEST

Både fleuret- og sabelfægterne bærer en elektrisk ledende vest udenpå fægtedragten for at stød mod det gyldige træffelt kan registreres. Sabelfægternes el-vest er med ærmer, mens fleuret el-vesten kun dækker torsoen.

LEDNING

For at stød med sabel, fleuret eller kårde kan registreres, skal disse forbindes med et elektronisk meldeapparat. Sportsudøveren er derfor forbundet med en kropsledning, der går fra sportsvåbnet, ind gennem ærmet og ud bagpå, hvor ledningen enten kobles til en opruller på pisten - eller til en sender.

PISTEN

Den bane der konkurreres kaldes en 'piste'. Den er 14 m lang og 1,5-2 m bred. Pisten er fremstillet af kunststof, kobber eller aluminium og forbundet til jord. Dette sikrer, at stød i gulvet ikke bliver registreret.

På pisten er der en markering (linie på tværs) to meter på hver side af midten - dette markerer hvor fægteudøverne skal placere sig ved konkurrerencens start samt efter hvert afgivet touché. Derudover er der en advarselslinie to meter fra enden af banen. Hvis en fægteudøver træder uden for en af pistens sider, standses konkurrencen og hvis fægteudøveren kommer uden for med begge fødder, skal denne gå 1 meter tilbage.

Hvis fægteudøveren kommer udenfor baglinien med begge fødder tæller det, som udøveren var ramt.